Forældreråd og bestyrelse i Aalborg Kommune
I Aalborg kommune har vi en dagtilbudsbestyrelser, som repræsenterer hele dagtilbuddet. I de enkelte institutioner er der et forældreråd.
I Dagtilbudsbestyrelsen er der fokus på dagtilbuddet som en fælles helhed, her fastsættes principper for dagtilbuddets arbejde og for anvendelse af budgetrammen.
I forældrerådet er der fokus på den enkelte daginstitution, den pædagogiske hverdag. Forældrerådet kan inddrages i forhold til input og omsætning af den pædagogiske læreplan, evaluering af denne samt lokale forhold og arrangementer. Forældrerådet træffer også beslutninger vedr. den kommunale frokostordning. Denne beslutning træffes hvert andet år, i lige år.
Dagtilbudsbestyrelsen og forældreråd er valgt for 1 år ad gangen og valgperioden følger skoleåret. I Børnehuset Svalen har vi valg til forældrerådet ved forældremødet i efteråret.