Samarbejde om dit barns udvikling, læring og trivsel
I Børnehuset Tiziana arbejder vi målrettet på at skabe de bedste forudsætninger for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i et tæt samarbejde med forældrene.
Primært samarbejder vi i dagligdagen, når børnene afleveres og afhentes, men derudover inviterer vi til:
- Velkomstmøde 1-2 uger før opstart, hvor vi sammen planlægger den bedst mulige indkøring i institutionen
- Forældremøde i forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehave hvor afgivende og modtagende pædagog deltager
- Skolebørns samtale umiddelbart efter nytår, det år, børnene starter i skole
- Årligt fælles forældremøde med valg til bestyrelsen samt fortællinger, billeder, film om gruppernes arbejde – oftest i start november
- Forældresamtale når garderobesnakken ikke er tilstrækkelig
- Forældre kan også altid bede om en forældresamtale for vi vægter højt, at have en åben tillidsbaseret dialog, med alle forældre.
Trivselsevaluering via Opsporingsmodellen
En central metode i opsporingsmodellen er de systematiske trivselsevalueringer af alle børn i alderen 0-6 år. Trivselsevalueringerne skal hjælpe med at opdage børns eventuelle manglende trivsel på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen.
For at sikre systematiske og ensartede evalueringer skal alle i sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuen og børnehaverne evaluere de børn, som de har ansvar for minimum 2 gange om året for vuggestuebørn og 1 gang om året for børnehavebørn.
Forældreportalen
I Aalborg Kommune bruger vi Rambølls Forældreportal. Forældreportalen er en digital portal, som samler de oplysninger, der er behov for i dialogen om dit barns trivsel. Vi bruger Forældreportalen i forbindelse med trivselsevalueringer og sprogvurderinger.
For yderligere information henvises til Aalborg kommunes hjemmeside Sammen om trivsel – en model for tidlig opsporing.