Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk læreplan

Vores pædagogiske arbejde har sin rod i Reggio Emilia filosofien

Omdrejningspunktet i denne pædagogiske Reggio Emilia filosofi er et børne- og læringssyn, som tager udgangspunkt i, at børn har masser af evner og ressourcer.

Det handler om at støtte børnene i at bruge alle sine udtryk og evner. Vores mål er at skabe et spændende børneunivers, hvor børnene ikke kan lade være med at undersøge og fordybe sig.

Børnehuset har meget plads pr. barn, og vores indretning tager udgangspunkt i rummet som den ”3. pædagog”. Med det menes, at vi tillægger rummenes indretning stor betydning for børns udfoldelse og mulighed for at fordybe sig i lege.

Vi skaber rammer for, at børnene i mindre grupper kan fordybe sig i leg, i bevægelse og omkring det at tegne, male, bygge, synge, spille eller lytte til musik, fortælling, deltage i udklædning og teater.

Vi arbejder meget med genbrugsmaterialer på alle grupper. Det appellerer til fantasi, samarbejde og til at udtrykke sig kreativt med.

Vi ser at børns trivsel, læring og udvikling foregår i et samspil mellem børnene, de voksne, andre børn og de fysiske rammer omkring dem.

Krav til pædagogisk læreplan

Der er krav i dagtilbudsloven om, at alle institutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring.

Den pædagogiske læreplan indeholder:

  • det fælles pædagogiske grundlag
  • beskrivelse af seks læreplanstemaer
  • pædagogisk mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring

Den pædagogiske læreplanen skal evalueres mindst hvert 2. år. Både den pædagogisk læreplan og evalueringen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du er forælder i institutionen, kan du finde vores pædagogiske læreplan i fuld længde på Aula. Har du ikke adgang til institutionens Aula, kan du henvende dig til den pædagogiske leder og få den tilsendt.